Sognegården udlejes til private arrangementer, ligesom den også benyttes til møder, folkedans, callanetics, bankospil, julebazar og dueudstilling m.m.
Der er borde, stole og service til 150 personer.
Lejebetingelser
BKI 2012 af 15.05.2012
Ved foreningsarrangementer (f.eks. biograf, folkedans, fredagsklub m.m.) betales leje for antal timer – DKK 125,00 pr time.
Ved fester er lejen DKK 1.700,00 for Sognegården og DKK 2.000,00, hvis man også ønsker at leje gymnastiksalen. Lejeperioden er fra kl. 09:00 til næste dag kl. 08:00. På denne måde kan vi have 2 udlejninger på 1 weekend og derved holde lejen nede. Hvis man ønsker at reservere dagen før til borddækning, betales DKK 500,00 ekstra.
For alle lejemål gælder følgende:
Det er tilladt at medbringe egen mad og drikke. Køkkenet må benyttes til såvel tilberedning som anretning. Sognegården har ingen spiritusbevilling og køkkenet er ikke erhvervsgodkendt. Ved offentlige arrangementer er det op til arrangøren at sikre, at arrangementet overholder dansk lov.
Lokalerne skal afleveres i rengjort stand (dog skal gulvet i Sognegården ikke vaskes men fejes)
Der skal betales et depositum på minimum DKK 3.000,00 til at dække eventuelle skader eller mangelfuld rengøring. Dobbelt depositum hvis hallen også lejes.
Hvis det i forbindelse med fordeling af hal- og gymnastiktimer ikke er muligt at finde plads til alle tilskudsberettigede foreninger, kan Centerlederen udleje Sognegården til 30% af timeprisen for gymnastiksalen.
Bestyrelsen har mulighed at hjælpe åbne arrangementer, som bidrager til at øge samværet i lokalområdet, ved at lejen kun betales i det omfang, at arrangementet giver overskud.
Tillæg til lejebetingelser
BKI 2011
Sognegården, der er bygget i 1956, består af:
Kælder: Stor garderobe samt dame- og herretoiletter.Stueplan: Stor sal med scene, lille køkken med ovn, industriopvaskemaskine, stor kaffemaskine, fryser samt køkkenelevator til køkkenet på 1. sal. Endvidere handicaptoilet i forgang.1.sal: Køkken med 5 ovne og 6 kogeplader samt industrikøleskab. Herudover balkon.
Der er borde, stole og service til 150 pers.
Køkkenet i stueplan og på 1. sal, der er af ældre dato , kan benyttes til såvel tilberedning som anretning af mad.
Såfremt lejer ønsker at benytte køkkenet til tilberedning/anretning af mad, opfordres lejer til at besigtige køkkenet, således at køkkenets faciliteter er kendt af lejer ved lejemålets indgåelse.